Skandinavische Filmtage i Bonn

De tre Super8-film, ”Mellem Træerne”, ”Pinds Café” og ”Ude på Landet”, var udvalgt til at blive vist under Skandinavische Filmtage 2013, arrangeret af Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität Bonn. Festivalen viser en håndfuld skandinaviske kort-, dokumentar- og spillefilm i løbet af en uge, med én visning om dagen.

Festivalen, der har eksisteret i 14 år, virkede til at have en god kontakt med deres publikum. Næsten alle filmene blev fremvist i en nedlagt brødfabrik, der nu agerede kulturcenter med art-cinema, danse-studio, restaurant/bar og en masse andre tilbud.

Fredag d. 3/5 blev ”Ude på Landet” vist til et special arrangement på universitetet, hvor den afgående formand, Rasmus, var inviteret ned for at give en 'talk' omkring udviklingen af manuskriptet, samt relevant information om driften af Super8, for forhåbentlig at inspirere publikum til at starte en lignende alternativ filmskole i den tidligere tyske regeringsby. 

”Pinds Café” og ”Mellem Træerne” skulle vises lørdag d. 4/5 til festivalens kortfilmsaften, hvor der også blev vist film fra de fire andre skandinaviske lande. Der var et godt besøgstal til de to visninger i løbet af aftenen, der blev afholdt samtidig med en årlig folkefest i Bonn, hvor der er fyrværkeri på Rhinen. Alligevel var der omtrent lige så mange publikummer, som til visningen af ”Jagten” aftenen forinden. 

Både visninger og 'talk' om Super8 blev taget vel imod og publikum var interesserede i såvel foreningen som vores film. Vi håber at deltage igen næste år, hvor årgang '11 sandsynligvis har deres afgangsfilm klar. 

CPH PIX

Tine, Rasmus, Stefan og den opmærksomme chauffør Jonathan

Fredag den 12. april satte en lille flok nye og gamle Super8'ere sig ind i en lille blå bil. Bevæbnet med godt humør, rigelige mængder sodavand og snacks af tysk oprindelse samt 150 dvd'er, drog Rasmus fra årgang 11 og Stefan, Jonathan og Tine fra den nye årgang afsted mod hovedstaden for at deltage i københavnerpremieren på årgang 11s midtvejsfilm. 

Visningerne foregik om lørdagen i Cinemateket, og vi var spændte på at se hvor mange der ville dukke op. 

I Aarhus har interessen for Super8 været støt stigende, men det var jo ikke til at vide hvor stor interessen var for os i København. Vi havde som mål for aftenen at der skulle være godt fyldt op i salene, samt at vi kunne få delt nogle dvd'er ud, så folk, hvis de havde lyst, kunne se filmene hjemme i sofaen. På dvd'erne var desuden årgang 9s afgangsfilm.

I Cinemateket mødtes vi med Chadi, Louise, Rikke, Jørgen, Rune, og Thilde fra årgang 11, samt Kasper og Fugl fra årgang 13. Der var en del gæster allerede, og der var flere der gik forgæves efter billetter, da alle pladser var reserverede. Vi håber de tog en dvd med hjem! 

Rikke byder velkommen (foto: CPH PIX)

Rikke som arbejder for CPH PIX var den første der bød velkommen i den fyldte sal, hvorefter hun gav ordet til Rasmus, der introducerede filmene og fortalte lidt om Super8. 

Reaktionerne fra publikum var gode. Der blev klukleet under visningen af Pinds Café, ligesom der lød flere fnis under den berømte sidste scene i Ude på Landet, og man fornemmede også alvoren og indlevelsen fra publikum under visningerne af Ambulo og Smagen af Livet. 

Efter de to visninger var der afterparty i kælderen med DJ's og dåsebajere, og snakken gik lystigt både her, og ude på trappen hvor rygerne holdt til. Der var en rigtig god stemning, og rundt omkring i krogene kunne vi høre folk diskutere filmene, hvilken de syntes bedst om, osv. Generelt var publikum imponerede over niveauet som filmene repræsenterede, og vores medbragte dvd'er fik hurtigt ben at gå på. 

Alt i alt kan man roligt sige at Super8s debut på CPH PIX var en god og vellykket aften. Der blev solgt 233 billetter, ligesom der blev delt en tilsvarende mængde dvd'er ud, så forhåbentlig er kendskabet til vores film og vores forening blevet spredt lidt mere. Vi håber at få lov til at være repræsenteret ved PIX igen næste år, hvor årgang 11 er klar med deres afgangsfilm.

Under CPH PIX gav Super8's afgående formand et interview til Filmmagasinet Ekko, der kan læses her.

Paris pt. 5 - Et eventyr slutter; "I'm on a boat!"

Selv om det holdt hårdt, stod Anton og Troels tidligt op næste morgen, for at deltage i en workshop omkring redigering ledet af Antoine Vareille, der bl.a. har klippet ”Hitman”. De var begge begejstrede for oplægget og gik derfra med inspiration og en god portion vejledning. Don Thacker var også til workshoppen, og de tre gik ud og spiste noget morgenmad bagefter.

En glad Chadi til Q/A

Vi mødtes alle sammen kl. 12.30 i biografen. ”Smagen af Livet” var i en screening session der begyndte kl. 13. I løbet af en halv times tid kom der en del mennesker til visningen, der ellers lå på et uheldigt tidspunkt, aftenens fest taget i betragtning. Stille og roligt blev salen fyldt op; det så ud til at vores lobby-arbejde også denne gang havde båret frugt. Efter filmen var der Q/A session og der var ikke tvivl om at folk var glade for filmen. Specielt blev filmens visuelle stil og originale koncept rost, og repræsentanterne fra filmen blev hurtigt passet op af folk, der havde spørgsmål til produktionen og historien. Endnu en succesoplevelse! Det var fantastisk at mærke, at vores film var nogen af dem, som publikum huskede blandt de mange kortfilm på festivalen. Efter visningen blev der igen givet et interview, som vi selvfølgelig linker til, når de kommer op.

Efter visningen splittede vi op; nogle trængte til at rense hovedet for indtryk, andre trængte til frokost, så vi aftalte at mødes inden award-showet og få lidt snacks, når pigerne havde været hjemme på hotellet og pudre næsen.

Indie filmgangsters in Paris

Salen var helt fyldt til showet, hvor der var 25 priser der skulle deles ud. Vi var enige om at de film vi havde set, der modtog priser, fuldt ud havde fortjent det, og specielt var vi imponerede over at det var en ”student film” der endte med at vinde prisen for bedste kortfilm. De to Super8 film vandt desværre ikke noget, men efter showet var der flere der var henne og bekendtgøre, at de bestemt mente begge film havde fortjent en pris. Vi var dog blot glade for at have været med og for at have været i betragtning, og så er det jo fantastisk at få at vide – uopfordret – at der var mange blandt festivalgæsterne der havde tippet ”Smagen af Livet” og ”Ude på Landet” til at vinde en publikumspris – de havde i hvert fald stemt på dem.

Efter showet var der efterfest på en party-båd, der ville sejle nogle ture op og ned af Seinen. Efter en lang og forvirrende metro-tur nåede vi frem i forskellige grupper og folk stødte løbende til, inden båden lagde fra kaj. Der var en fantastisk stemning; alle var glade for en veloverstået festival og for muligheden for at koble fra. Drinks'ne fik ben at gå på, og den sidste trop af vores delegation forlod festlighederne omkring kl. 5. Vi skulle tjekke ud kl. 8 for at kunne nå at være tilbage i Aarhus, så vi kunne være friske til arbejde og skole dagen efter. Chadi og Mette tog en for holdet og tog hjem kl. 01, så de var friske til at kunne køre de to første stræk.

Vi kom afsted til planlagt tid og brugte det meste af hjemturen på at bearbejde de mange indtryk vi hver især havde fået på festivalen, omend et par af de sent hjemvendte tog sig en lur, inden de deltog i snakken. Alt i alt kunne vi alle konstatere at det havde været en fed tur og at vi havde fået skabt nogle kontakter vi kunne gøre god brug af senere hen – både som enkeltpersoner og Super8 som forening. Vi havde vist flaget og med alle de visitkort og dvd'er vi fik delt ud, var der ikke nogen på festivalen der efterhånden kunne være i tvivl om at der var noget der hed Aarhus i Danmark og der lavede man kvalitetsfilm på små budgetter.

Hollandske coinoffers

Efter et enkelt pit-stop på en fast food burgerkæde, hvor vi fik en sund og nærende frokost, blev kursen mod Aarhus holdt, kun afbrudt af benzin-stop. I smug blev der grint lidt af Hollands svar på Coinoffers, da vi spiste frokost. Kl. 23 om aftenen var de sidste folk blevet sat af og alle lå nu under dynerne med en oplevelse for livet under huden.

Efter festivalen har vi bibeholdt de gode kontakter vi fik skabt dernede og takket være skype og facebook bliver kontakten holdt, og kuglerne er allerede ved at blive støbt til et trans-atlantisk samarbejde. Men alt det skal vi nok holde jer opdateret omkring, når der er noget konkret at berette. Herfra vil vi sige tak til dem som har fulgt vores road-trip og festivaldeltagelser her på bloggen. Vi håber det har givet et indblik i hvad der foregår på en indie-festival og hvor meget det kan betyde for ens film og personlige udvikling at deltage – vi er i hvert fald utrolig taknemmelige over at Filmby Aarhus ville støtte vores rejse derned og være med til at give os muligheden for at sprede budskabet om Super8 og Aarhus som filmproduktionsby.

Næste opdatering på bloggen vil omhandle vores visninger på CPH:PIX, der løb af stablen i lørdags, d. 13/4.

Paris pt. 4; Premiereaften - one down, one to go!

Vi mødtes i lobbyen kl. 10 og tog metroen ind til biografen ”Les 7 Parnassiens”. Her skulle vi mødes med Don Thacker og se hans film ”Motivational Growth”, som vi havde aftalt aftenen forinden. Inden da snuppede vi en crepé til morgenmad, for at være lidt bonus-franske. Mums.

Da vi kom ind i biografen stod Don storsmilende. ”You guys, you actually came!” – han var i hopla og vi glædede os til at se hans film. I samme program var der to kortfilm. ”System Failed” på 15 min. som handlede om, hvad der kunne være sket, hvis nazisterne havde vundet krigen og kunne læses som en allegori over den vestlige verden; den tog sit udgangspunkt i et overvågningssamfund, der påberåbte sig at være demokratisk. Den anden kortfilm var ”Amanda Loves Corey” der var baseret på instruktørens rejse gennem Australien. Det var en utrolig visuelt smuk film med et poetisk fabulerende narrativ. Se trailer for Amanda Loves Corey her og et interview med instruktøren her.

Don Thacker til Q/A

Men så kom det vi havde ventet på, Don Thacker's film. Kort inde i filmen forstod vi at vores høje forventninger ville blive indfriet. Filmen emmede af fortællelyst, dialogen var snappy og underholdende, billedsiden var gennemtænkt og plottets udvikling overraskede gang på gang. Da vi håber på at filmen får distribution og bliver tilgængelig i DK, vil vi ikke spoile plottet her, for i vores bog er den et must-see! Efterfølgende var vi meget imponerede over hvad crew'et havde fået ud af de få midler, de havde haft til at producere filmen for. For os står den som et lysende eksempel på, at man sgu godt kan gøre det selv, hvis de store studier ikke tror på en; ”Motivational Growth” har vundet 4 festivalpriser i de 4 uger den har været i cirkulation – det synes vi i hvert fald er imponerende! Der kan findes et link til filmens trailer i forrige kapitel, Paris pt. 3 og man kan følge filmen på FB på linket her.

Efter filmen lavede vi endnu et interview til festivalen, som vi nok skal linke til, når det kommer op. Dernæst var vi til screening på nogle flere kortfilm, bl.a. ”Hotel Pensylvania”, der er instrueret af Marc Raymond Wilkins, der også instruerede Midttrafiks reklamefilm, som både Mette og Rasmus arbejdede på i efteråret 2012.

Salen fyldes og spændingen stiger

Efter en hurtig aftensmad i nærheden og en stor Heineken, var det tid til den første Super8 visning på festivalen, nemlig den internationale premiere på ”Ude på Landet”. Filmen lå i et rigtig godt program, sammen med nogle af de større indie-produktioner og tilmed i den store sal lørdag aften – det kunne ikke være meget bedre! Da vi kom ind i biografen summede det af liv og idet vi rundede hjørnet ned mod salen, blev vi mødt af en kødrand af folk der skulle ind til visningen. Så kom alle sommerfuglene ud af pupperne i maven på os alle seks. Rasmus stoppede op, kiggede nervøst, tog et billede, og gik ud for at dulme nerverne med en cigaret og en øl. Selv om vi var klar over at ”Ude på Landet” havde fået en god plads på festivalen, så var det overvældende at se så mange mennesker i Paris og vide de om lidt skulle sidde og se en af vores film. Yikes, men også yay!

Rasmus på den røde løber

Det viste sig dog hurtigt under screeningen, at der intet var at frygte. Folk var vilde med filmen og under den efterfølgende klapsalve udbrød en pige bag os ”I'm going to be haunted by this film!” – til vores alles store fornøjelse. Bagefter skulle Rasmus op på scenen, hvor festival-lederen Scott Hillier spurgte Rasmus om han havde instrueret filmen, hvortil han forklarede, at han havde skrevet manuskriptet. ”That makes you even sicker”, grinede Hillier sammen med resten af salen. Herefter blev folk opfordret til at følge med festivalrepræsentanterne til afterparty i en gammel slots-grotte lidt inde mod byen. Da folk forlod salen, var vi helt passet op af folk, der gerne ville lykønske Super8'erne med filmen og høre mere om den.

Da vi ankom til festen kunne vi heldigvis konstatere at stedet var større end aftenen forinden. Folk var i godt humør og Super8'erne blev igen mødt med lykønskninger over filmen og visitkortene blev banket afsted påny. Flere sagde, at det var den bedste film de havde set på festivalen indtil videre og var meget imponerede. En overvældet Rasmus kunne stolt berette til instruktøren Andreas, der desværre ikke kunne komme med til Paris, at det var gået over al forventning.

Q/A efter visningen af Ude på Landet

Imens manuskriptforfatteren minglede fik de andre Super8'ere kridtet danseskoene, hvor Thilde bl.a. imponerede en stor del af forsamlingen med sine Britney Spears trin og Chadi battle-dansede et par andre gæster. Det hele kulminerede i, at Troels blev lovet væk som eksotisk danser til en suspekt hollandsk musiker. Da festen lukkede ramte 8'erne en taxa og herefter dynerne, fulde af indtryk fra en fantastisk dag på ÉCU. Med sådan en oplevelse i bagagen, kunne vi næsten ikke vente til morgendagens visning af ”Smagen af Livet”. Sikke en dag!

Paris pt. 3 - Åbningsaften og afterparty; ”... the maddest filmmakers from around the world”.

Til åbningsceremonien fredag d. 29/3 blev der budt velkommen af festivalens leder Scott Hillier og resten af holdet bag festivalen. De første visninger blev skudt i gang. Specielt interessant var Hussain Al-Riffaeis stærke kortfilm ”Voices”, om en mor som ikke kan give slip på fortiden. Og den kontroversielle og modige musikvideo ”I've only just begun” som handler om at stå fast ved hvem man er, i et miljø (Rusland) hvor man risikerer fængselsstraf og ikke mindst sætter livet på spil, for at udtrykke sig offentligt om sin homoseksualitet. Dette har også resulteret i at instruktøren kun ønskes at krediteres med pseudonymet ”E.” (se videoen her) Den endte med at vinde prisen for bedste musikvideo til prisuddelingen om søndagen og ”Voices” vandt for bedste redigering.

Scott Hillier byder velkommen

Der var allerede stor interesse for vores film og efter åbningsceremonien, blev der givet interviews og udvekslet visitkort, inden aftenen fortsatte til afterpartyet på en bar rundt om hjørnet.

Pudsigt nok havde ÉCU valgt et meget lille sted til at holde festen, så man stort set ikke kunne komme rundt de første timers tid. Livebands med tendens til flittig brug af mundharmonika, gjorde det ingenlunde nemmere at føre en samtale med de mennesker vi mødte. Det meste af tiden blev derfor brugt ude foran i små og større grupper med masser af cigaretter, og rødglødende visitkort. Vi lærte hurtigt at aftens mantra syntes at være: ”If you come see my film, I'll come see your's”.

Pludselig kom en svedpiblende mand, helt postkasserød i hovedet, ud og hamrede højlydt afsted på amerikansk: ”Have you been in there!? It's horrible! I think I fathered six children just walking through the crowd! Damn, it's hot! I'm Don by the way.”

Don, der endte med at blive et fantastisk og inspirerende bekendtskab, stod bag filmen ”Motivational Growth”, en spillefilm om en angstfuld og eremitisk mand i en lejlighed, hvor en stor talende svampevækst på hans toilet hjælper hans liv på ret køl via samtaleterapi (se traileren her). Vi var hurtigt solgt, både til filmen og Dons sprudlende personlighed. Derfor aftalte vi, at møde op til hans visning den efterfølgende dag kl 13.00.

Chadi og Mette på den røde løber

Bagefter fortalte vi om Super8 og vores forskellige aktiviteter. Både Don og hans kone Alexis synes Super8 lød fascinerende, og især at vi selv organiserer vores skole, samt er selvejer af vores film; ”true indie”, som Don beskrev det. Ud over dette, synes han det var fedt at vi var seks hernede og tilmed havde kørt turen helt fra Danmark. Han havde ikke mødt så mange danskere før og introducerede os til hans kone som også er executive producer; ”Honey, you need to see this, I'm hanging out with 38% of the danish population!”.

Som aftenen blev til nat, tyndede det ud i folkemængden og ikke mindst mundharmonika-entusiasterne, der blev erstattet af noget mere chill-out-ish. Det blev atter muligt at kunne stå indenfor og møde folk og ikke mindst networke. Og det skal vi ellers lige love for at der blev gjort. Man kan jo se på folks badges om de er filmskabere, VIP's, jurymedlemmer, medarbejdere eller noget helt femte. De blå badges, som vi havde, viste at man havde film i Official Selection og dermed var vi i den interessante klub og nogle af dem folk ville snakke med – heldigvis.

Generelt blev vi mødt med stor interesse, både på grund af Super8 og det vi står for, men også fordi vi kom fra Aarhus og var nede på jorden. Folk synes det var ”eksotisk” i en eller anden forstand, fordi de kender Danmark, danske film og TV-serier fra København, men ikke Aarhus og den filmproduktion vi står for i Midtjylland. Alt lige fra lokale folk til britiske og amerikanske producenter og instruktører ville gerne høre mere om os og se vores film. Der blev sat krydser i programmer og visitkortene fløj atter igennem luften som kastestjerner i ninja-film og vi skulle virkelig holde tungen lige i munden for skille de mange nye bekendtskaber fra hinanden, kombineret med de glas der blev købt til os og af os. Omkring kl. 2 kaldte vi det en dag. Vi havde trods alt et mindst ligeså langt program dagen efter. 

Super8'erne på den røde løber

Tilbage på hotellet bearbejdedes dagens indtryk; Paris, en pose blandede kortfilm, samt en masse indie-filmskabere, som vi virkelig følte, at vi havde et fællesskab med. Der var ingen tvivl om at vi var meget velkomne på festivalen og med de typer der var her, følte vi os hjemme! Festivalens leder introducerede aftenen med ordene: ”We have a collection of the maddest filmmakers from around the world in Paris this weekend; each year we knock on the door of madness and we are so glad to see all you crazy people here.” Ja, vi følte os så sandelig hjemme og glædede os til at visningerne for alvor ville gå i gang.

Med et stort smil på læben, forkrummede rygge fra bilturen og kriller i maven over morgendagens internationale premiere på ”Ude på Landet”, var festivalen skudt i gang!  

Paris pt. 2 – 1.382 km og 16 timer senere

Omtrent 100 km. Inde i Tyskland, kørte en lille, sølvgrå Peugeot 206 op på siden af os. En ældre dame stak hovedet ud af vinduet og mime-råbte noget, mens hendes hår stod vandret i vinden. Vi holdte ind til siden. Peugeot'en holdte også ind og damen små-løb over til os. På klingende jysk lød det: ”Jeres udstødning hænger alt for lavt!”. Damen havde helt ret, vores udstødning hvilede næsten på jorden og har velsagtens slået gnister ved hvert bump. På en rasteplads kunne vi heldigvis konstatere, at problemet ikke var så slemt som først antaget og vi fiksede det på stedet.

Til alles store skuffelse var den længe ventede tyske tissekone og hendes hvide tallerken med småmønter konsekvent erstattet af et indslusningsystem med automatisk betaling. I mangel på bedre underholdning legede vi navne-leg, som Troels tabte. Troels forsvarede nederlaget med, at han ikke var helt vågen efter sin middagslur, hvorefter han tilbød at køre. Dette blev ikke vedtaget.

For at opleve Tyskland besluttede vi at købe en Wunderbaum med Grüne Apfel duft. Inden vi nåede til Holland, befandt den sig i en pose i handskerummet. Selv her satte den dog unægtelig sit præg på bilens aroma. I grænselandet mellem Holland og Tyskland rundede vi de magiske (Super) 888,8 km.

Ankomst til Paris ca. kl. 23. Vi checkede in og fik parkeret bilen og gik en tur op til Eiffeltårnet og 

dobbeltjekke destinationen – den er god nok, det er Paris. Vi fandt en hyggelig lille beværtning der godt kunne minde om gode, gamle Pinds Café i Aarhus, endda med stort set identiske bartendere! Der blev smagt på de forskellige varer og efter en lang dag, gik vi til køjs på hotellet.

Næste dag tog vi op til den ene af de biografer, der danner rammen om filmfestivalen, for at blive registreret og få vores festival pas. Der var så meget run på, at vi aftalte med dem, at vi ville få det ordnet når vi kommer til åbningen i aften. Vi fandt et hyggeligt lille sted til morgenmad og fik hver en lækker crêpe – La Creperie Bretonne på Montparnasse, hvis nogle lokalkendte skulle være interesserede. Virkelig lækkert! Herefter slog vi et smut forbi Notre Dame, hvor der så ud til at være påskegudstjeneste med en kø, der matchede båsene på Roskilde Festival til Roger Waters i 2006. Så det bliver en anden gang vi nupper INT. på Notre Dame.

Ja - det er Notre Dame i baggrunden

Ud over det nyder vi forårsvejret hernede, vi har fået en kold øl i solen ved Seinen i dag og om 45 min. åbner festivalen, så nu hopper vi på Metroen og ser frem til at møde en masse ligesindede filmskabere fra hele Europa og forhåbentlig et brag af en åbningsfest. Vi vender tilbage i morgen!

Paris pt. 1 – Super8 on the move

For nogle måneder siden dumpede en mail ind på info@super8.dk fra en medarbejder ved The European Independent Film Festival. ÉCU, som festivalen også kaldes, har de seneste 8 år profileret sig som Europas svar på amerikanske Sundance Film Festival. De efterspurgte produktioner til en screening session med kortfilm fra filmuddannelser i Europa. På daværende tidspunkt var vores midtvejsfilm stadig ved at blive undertekstet og de sidste rettelser skulle laves inden dvd'er med 2012-produktionerne skulle i trykken. Andreas fra Super8, der er ansvarlig for post-produktion og formater, fik lige pludselig travlt for at kunne nå festvalens deadline – og det på trods af han var på ferie på den anden side af kloden. På et 3G netværk i New Zealand sad Andreas i en autocamper og uploadede de versioner han havde liggende på sin harddisk til en server, så Super8 formanden Rasmus kunne sende filmene videre til festivalen. Efter nogle forsøg lykkedes det, på trods af den fysiske afstand, at få samlet alle fire film i de rigtige versioner og sendt afsted til den tilmeldingsansvarlige ved The Eruopean Independent Film Festival. Så langt, så godt.

En måneds tid senere kom der svar og festivalen, der havde udtaget to af de fire Super8-film til programmet, der i alt tæller 19 kortfilm fra europæiske filmskoler, blandt de ca. 90 film der er i ”Official Selection”. Efter begge at have modtaget Honorable Mentions til Aarhus Filmfestival i november, ville midtvejsfilmene ”Smagen af Livet” og ”Ude på Landet” dermed få international premiere i Paris i slutningen af marts. Glæden spredte sig blandt 8'erne, om de så sad på den sydlige eller nordlige halvkugle og beslutningen om at tage imod invitationen til at deltage i festivalen blev hurtigt truffet.

Efter et stykke tid nærmede dagen for afrejsen sig med hastige skridt og de mere konkrete planlægningsmanøvrer skulle sættes i værk. Økonomien var det mest interessante punkt, men med en hjælpende hånd fra Filmby Aarhus, så det ud til at flaske sig. Det blev besluttet at leje en bil og køre derned, som det danske image foreskriver efter Lars von Triers massivt pressedækkede roadtrips til Cannes. At finde økonomisk bæredygtig overnatningsmulighed i Paris i påskeferien, skulle dog vise sig at være endnu mere besværligt end forventet. Ved første øjekast så alt ud til at være booket, i det område festivalen foregår, men dagen inden afrejse lykkedes det at finde et hotel i nærheden som budgettet kunne rumme, og det endda med udsigt til Eiffeltårnet og Seinen. Biludlejeren valgte dog i 11. time at leje vores bookede bil ud til anden side, men efter en halv times panik, fik vi en aftale i hus andetsteds og alt så ud til at gå op i en højere enhed, allerede 12 timer før planlagt afgang!

Den syv-personers Honda blev afhentet og fyldt op med benzin, der blev bagt boller og press-kittet blev puttet ind blandt den spartanske oppakning blandt madpakken, DSLR-kameraerne, MacBooks'ne og advarselstrekanten i det Punto-lignende bagagerum. Kl. 06.30 blev der sat sejl, automatgearet sat i D4 og speederen trykket i bund på E45 i sydgående retning.

Efter et hurtigt morgenmadsstop i minusgrader på en rasteplads ved Skærup, hvor 6 filmglade frossenpinde fra det midtjyske varmede sig på cigaretter og motorvejskaffe, blev kursen sat mod ”La Ville-Lumière”. Med gæsteproducer Mette Jellinge fra M2 Film bag rattet sidder vi nu i en tætpakket stationcar med bonussæder bagi, morgenhøje på koffein og har rundet de første 200 km ud af de 1.200 der er mellem Aarhus og Paris. ”On the road again...”

Forventet ankomst til hotellet er om 11 timer, ikke iberegnet pit-stop ved de tyske tissekoner og fransk aftentrafik - men man kan ikke gå på Super8 uden at være mindst én del optimist.

Næste blogpost rammer nettet efter ankomst i aften – stay tuned!